Blog Image

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

Bliver psykisk syge stressede af recovery?

Recovery Posted on Tue, June 30, 2009 12:09:03

Kan man blive stresset af recovery? Tja, det kan man, men jeg tror det er fordi recovery og social rehabilitering bliver blandet sammen som begreber både af psykiatrien væresteder og brugerne.

Først og fremmest er recovery en personlig proces og et eget valg, så uanset omgivelsernes ønsker og krav, er selve recoveryen ens eget projekt, det kan så støttes gennem forskellige aktiviteter, der enten er målrettede får mennesker med psykiske problemer, eller for den sags skyld egne aktiviteter som motion, interesser, netværk.

Mange gange ses recovery som en helhed af bruger og “hjælpere” der gør at man til sidst opnår recovery, det er også rigtigt, men effekten kan ikke institutionaliseres eller sættes på formel eller fremskyndes – og “hjælperne” skal være mennesker man har tillid til og respektere, ens egne personlige mentorer man selv vælger i livet!

At komme sig af en alvorlig psykisk sygdom, tager mellem 8-15 års hårdt (og resten af livet) arbejde med op og ned ture og til nogen tider vil man opleve at der sker rigtigt meget positivt og til andre tider vil man næsten kunne miste det hele igen, sådan vil det være når en proces er så langvarig og har så mange etaper og udfordringer, udover hvad der ellers hænder i ens liv.

For så vidt kan man ikke mislykke sin recovery, så længe man stadig lever, den kan altid genoptages, ikke altid fra der man slap, alligevel kan vejen op igen, være stejl men også overraskende hurtig, man er ikke nødvendigvis så langt fra målet som man selv tror!!!

Det det drejer sig om er at blive et menneske der lever i samspil med andre, at kunne det man vil, at føle friheden til at handle og at kunne have et godt samværd med omgivelserne, at være en fuldgyldig del af den omgivende verden. Om det så er at være ude på arbejdsmarkedet eller andre mål, for målene sætter man SELV, der skal ikke være en fast skabelon for hvad en “rigtig” recovery er, det kan bare blive et andet tyrani.
Jeg har oplevet en der sagde at jeg ikke havde opnået fuld recovery før jeg ikke var på pension og havde et lønarbejde………….og skulle det så være på 37 timer for at være helt rigtigt!!! – den slags mennesker kan godt pakke sammen, for det er også en del af en recovery proces at opnå den modstandskraft der skal til for at leve med andres fordomme og manglende viden.

Personligt er jeg stadig igang med min recovery for fuld kraft, men jeg bestemmer SELV farten og hvad jeg selv vil med mit liv!!!



Er recovery som ord og begreb blevet fortærsket!

Recovery Posted on Tue, June 30, 2009 12:06:37

Recovery har været mantra i de seneste år, men efterhånden er begrebet blevet lidt af en rodebutik, med mange misopfattelser, blandt både behandlere og brugere.

Alain Topors glimrende arbejde med at fremlægge recovery tanken, hvor han gør rede for hvor omfattende processen er, er endt i at psykiatrien tror at man kan køre en recovery pølsefabrik, hvor brugerne efter et par år smutter ud som rehabiliterede samfundsborgere, bare man arbejder udfra recovery tanken.

At mennesker kan komme sig fra en alvorlig psykisk sygdom, gennem et valg og personlig stamina er et faktum, men dem det er lykkedes for, har anvendt mange år og hårdt arbejde deres recovery, med eller uden omgivelsernes hjælp og støtte.

Selvfølgeligt er det godt hvis samfundet annerkender at det er muligt at komme sig fra en psykisk sygdom og at man arbejder på bla. at mindske de skader institutions prægning giver psykisk syge.

For at opnå recovery er der i første omgang synptomerne -at lære at kunne takle og mindske dem. Så er der udfordringen omkring det sociale, stigma og selvstigma og ikke mindst empowerment, at tage magten i eget liv!

Det øjeblik man ser nødvendigheden af at handle selv i forhold til sine symptomer og livsituation er empowerment. Det der er så afgørende for om det kan lykkes er om man kan holde fast i nødvendigheden og visionen om “et bedre liv”, om det så er et enkelt ønske for fremtiden, eller et større hele, det afgørende er bare at man ikke VIL sin nuværende situation og brænder for sit håb/vision, nok til at kunne kæmpe de år det tager at komme sig helt eller delvis. For som recoveryen skrider frem kan det føles som man kommer fra asken i ilden, det bliver ikke lettere, sværheds graden stiger!

Jeg plejer at kalde det hardcore selvudvikling, når jeg taler med folk der ikke kender begrebet recovery, måske vi om nogle år kan vinde ord der bedre dækker processen, der også adskiller psykiatriens arbejde med recovery, fra brugerens prersonlige arbejde, jeg tror at det vil få empowerment delen mere frem, jo en recovery kan støttes, men i sidste ende er den ens eget ansvar, den egen vilje der giver resultatet