Efter en psykisk lidelse er det næsten umuligt ikke at blive ramt af en følelse af mindreværd, mange gange er det en af de væsentlige faktorer der fastholder mennesker i deres rolle som psykisk syge og udenfor. Det er en blanding af ens egne tanker om hvad det betyder at have/have haft en psykisk sygdom og hvad andre kunne tænke om det og de fordomme der faktisk er i samfundet.

Stigmaet omkring psykiske lidelser er kun delvis forandret gennem årene og kravene til at man helst skal fungere 100% optimalt altid, er ikke blevet mindre i det Danske samfund. Det gør at det at “komme tilbage” efter en psykisk sygdom til en stor udfordring, selv når symptomerne er forsvundet.

Selvstigma er det noget man selv kan arbejde på at blive af med, gerne sammen med andre – at blive bevidst omkring de negative tanker man har om sig selv og egne muligheder, for at opnå det man gerne vil. Det kan faktisk godt virke ret provokerende, “jamen det kan jeg jo ikke!” eller “Det vil andre ikke kunne forstå, så det tør jeg ikke!” Med tiden kan det blive til “Det her er noget jeg gerne vil” og “Der er også andre der har haft problemer og så kan de faktisk godt forstå”.

Det er en kombination af at kunne acceptere sig selv, få øje på egne ressourser og erfaringer, samtidig med at føle tillid til andre. Og ikke mindst det at langtsomt opbygge modstandskraft i forhold til de knubs man uvægerligt får når man vover sig ud i samfundet. Det kan måske lyde banalt og som noget der skulle være let, hvis man ser det udefra, alligevel skal der øves og reflekteres en del inden at de evner er opbygget og fungere i verdagen.

Kan man ikke acceptere sig selv, er det næsten umulig at føle andres accept, kan man ikke se sine ressourser har man ingen værktøjer til at komme videre. At føle tillid til omverdenen er at tage en chance på trods af tidligere dårlige erfaringer, på den anden side hvis man ikke tør løbe risikoen vil intet opnås. Når gode erfaringer og værktøjer er på plads, kan man begynde at få modstandskraft, at finde ud af at selv om at tingene ikke altid lykkes er det muligt at finde andre veje og tage positiv læring, selv af negative hændelser.

Alt for mange mennesker, mangler selvværd, også mennesker der for andre synes at have “det hele”. At se på sig selv med et mangel syn, hvor der er det man ikke har, der er i fokus frem for ressourserne. I et land hvor vi tager afstand fra mennesker der er alt for selvfede, er vi rigtigt gode til at holde os selv og andre nede, beskeden er en fin egenskab, hvis den følges af selvværd, men mangler selvværdet vil man altid føle at der er en mangel, at uanset hvad man gør får man for lidt tilbage.

Mange med en psykisk lidelse er meget motiverede for at gøre det godt nok og “levere varen” når det overhovedet er muligt, for at føle at man er god nok. Hvis man skal funger godt skal der være en ballance mellem at være parrat til at yde/hjælpe og være lidt egoistisk og have det godt med det!

Det drejer det sig om at vende bøtten, det er en sandhed at dem der har, får mere og dem der ikke har, bliver ved med at have mindre. Vores tankemønstre og syn på vores egne muligheder for at mestre de situationer der opstår, er afgørende for vores livssituation, det positive er at det er muligt at lære at tænke på nye måder!