Blog Image

Recovery og empowerment

Tanker og meninger om at få psykisk modstandskraft

Hvad skal der til for at komme sig efter en psykisk lidelse og hvordan får man magten i eget liv!

Fastholdelse i recovery, hvad er det?

Recovery Posted on Wed, December 17, 2008 21:13:53

At fastholde brugere i deres recovery er blevet et mode udtryk, udfra en bruger vinkel kan det jo umiddelbart godt lyde lidt skræmmende. Det der menes er at der er mulighed for at støtte folk i deres fortsatte recovery proces også udover de første faser.

Faktisk er den sidste etape mod recovery og et fuldt liv, en stor udfordring og der hvor man for alvor møder omverden, de mistede år, nye og lidt skræmmende muligheder – og det er her man kan have brug for at møde andre, der er nået til et lignende punkt. Ofte vil man synes at man ikke mere kan få noget ud af væresteder og lignende, alligevel kan det at træde helt ud i samfundet virke overvældende og man kan føle at ens fortid kan hæmme en i det man gerne vil.

Der er brug for en afstigmatisering -at komme ud af den gamle rolle og samtidigt være bevidst om sin fortid og den indsigt/erfaring man har. Det er også vigtigt at have et forum for visioner om hvad et “helt” liv er. Hvad er det jeg ønsker, hvad mangler jeg i værdagen – og hvor ligger mine ressourser til at opnå det???

At støtte mennesker i starten af deres recovery er vigtig, det er lige så vigtigt at give mulighed for at komme over det sidste dørtrin, recovery er ikke bare, at få det bedre, det er at have et godt og helt liv og som psykisk syg med evt. mange års symptomer kan det være svært at forrestille sig og tro på at det kan lade sig gøre fuldt ud!

At få det bedre er også en udfordring, når livet og det man møder ikke længere bliver fulgt af symptomer, men af følelser af ren glæde, sorg, vrede kan det føles voldsomt og overraskende, at kune mærke sig selv, være i nuet, fornemme kroppens signaler, meget af det der ofte mangler under en psykisk lidelse.

Her kan nettop andre der har været i samme situation inspirere men også fortælle om hvad man møder på vejen.

At kunne fastholde sig selv i en recovery proces der vil løbe over mange år er vigtig, det er også vigtigt at der er informationer og erfaring og støtte tilgængelig hele vejen!



Rollemodel eller jantelov

Selvværd Posted on Wed, December 17, 2008 18:03:43

Jeg husker hvordan det var første gang at opleve oplægsholdere med egne erfaringer med psykisk sygdom, der fortalte om hvordan de var kommet videre i deres liv. Jeg tænkte jeg vil også gerne kunne holde foredrag på den måde! Og det de fortalte, om hvad de skulle igennem for at nå dertil overbeviste mig om, at selv med nedture og modstand kunne det lade sig gøre at blive foredragsholder!

Alligevel har jeg ofte oplevet at andre med en psykisk lidelse ser lidt skævt til at det er lykkedes at opbygge et liv med indhold og ikke mindst et spændene job. I stedet for at lade sig inspirerer og få håb, føles det bare endnu et bevis for at de nok ikke duer.

Når det gælder det personlige netværk af venner med psykiske problemer kan det også føles ensomt at få det bedre, før var man på lige fod, eller sådan virkede det. Det kan være svært at opleve at den anden får det bedre, får en anden adfærd nye vaner, går i gang med nye ting, for hvad så med mig, bliver jeg glemt er jeg god nok!!!

Det kan ende som en opslidende tovtrækning mellem venner, i værste fald kan det ende med et brud. Det er vigtigt at vide at vi ikke alle vil det samme, eller er i stand til det på det samme tidspunkt og tempo.

Udefra kan det også se ud som om den anden kommer let til det, for tingene flytter sig og lykkes for den anden, mens man selv sidder fast i det gamle.

Når man rykker sig, får man ustanselig formaninger: “mon du ikke byder dig selv for meget”, “hvis det er hårdt skulle du så ikke hellere tage den lidt med ro”, “Er det ikke for svært”. Man kan ende med at skulle forsvare sin motivation igen og igen – Jamen der var jo intet der ville lykkes her i verden, hvis man bare holdt op, når det blev lidt besværligt!!!! Og det at komme igennem en recovery er besværligt af og til!!!

Det er fint at kunne mærke efter og kunne sige fra, der er bare nogen gange man må kæmpe sig igennem, der duer vat og bommuld ikke.

Jeg har lært meget af andre med en psykisk sygdom, både hvad man skal gøre og ikke mindst hvad man ikke skal gøre, hvis man vil få det bedre. På den anden side har jeg altid blevet meget opildnet af at folk kunne noget jeg ikke kunne og straks gået i gang med at tilegne mig den viden eller de praktiske færdigheder der skulle til, hvis det var noget jeg virkelig ville.

Det er måske den personlige egenskab jeg har haft gavn af i løbet af min recovery. Det har aldrig faldet mig ind at blive misundelig på nogen der var bedre end mig, hvis de var meeeeget dygtige, langt over mit nivau var det beundring, var det lige over mine egne evner, smøgede jeg bare ærmerne op og gik i gang -Jeg vil lige tilføje at jeg ofte har slidt og grædt og været meget utilfreds med mig selv i processen, men jeg lærte at blev jeg ved, lykkedes det!!!

Vi har alle flere ressourser end vi tror, nogen har vi ikke tænkt over, eller andre har glemt at fortælle os om dem. Vi skal turde at håbe og vi skal lære at arbejde os langtsomt mod målet uden at tabe realismen, eller miste drømmen!!!

Glæd dig over andres succes og lur hvad det er de gør, hvordan tænker de, hvordan handler de. Lad vær med at tænk: det kan de bare fordi de er heldige, bedre end jeg osv. Hvis deres metoder provokere dig, reflekter over hvorfor. Nye muligheder skabes af nye handlinger, revurder dine egne og se hvad der sker!